Terræn

På den sydøstvendte side af højlandet omkring Fyns højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj, ligger landbrugsområdet Nårupskov.

Nårupskovs beliggenhed i terrænet giver gode lokationer til placering af vinmarker med sydvendt eksponering og dræn for vand og kold luft.


Område

Nårupskov udgør et areal på i alt 154 hektar, der omsluttes af skovene nord for Nårup by.

Jordtypen moræneler er helt dominerende i området, hvor tilstødende terræn i nord og syd udgøres af smeltevandsgrus og -sand.

Områdets kuperede terræn ligger i en højde på 61 til 87 meter over havets overflade, og afstanden ned til grundvandsspejlet er ca. 20 meter ved Skovgård.


Afgrænsning af området Nårupskov. Kilde: https://sdfekort.dk

Mergel

Marken Mergel ligger på en syd-/sydøstvendt skråning med ca. 10 % hældning i gennemsnit i området Nårupskov og er opkaldt efter den mergelgrav, der ligger på toppen af skråningen.

Ved marken er der d. 8. september 2003 foretaget en 40 meter dyb jordboring - af rapporten fremgår det, at jorden består af sandet moræneler fra 0,5 meter til 40 meters dybde.


Markplan for vinmarken Mergel


Marken er beplantet med 2/3 Solaris og 1/3 Johanniter, som kræver væsentligt mere sol og varme end Solaris for at modne. På Mergel er væksten for Solaris noget kraftigere end på Moræne ⎯ dette skyldes formentlig Mergels lettere jord med større muldlag end Morænes tungere jord.


Nårupskov ⎯ Mergel

Moræne

Marken Moræne ligger på en syd-/sydvestvendt skråning lige ved siden af Mergel og har ca. 10 % hældning i gennemsnit i området Nårupskov og er opkaldt efter morænelandskabet.


Markplan for vinmarken Moræne


Marken er beplantet med 2/3 Souvignier Gris og 1/3 Solaris.


Nårupskov ⎯ Moræne

© Nårupskov Vingård 2024